 |

Reiki healing
Reiki betyder universel livsenergi.
Reiki er en enkel og naturlig healingmetode, hvor energien overføres via mine hænder til modtageren. Jeg er som reiki healer ikke kilden, men en kanal for reiki energien.
Reiki er en ren energikilde, der kan opleves af alle, uanset om man tror eller ikke tror på healing. Det understøtter og hjælper kroppen med at genoprette og vedligeholde harmoni og ligevægt.
Reiki kræver ingen tro på særlige religioner eller læresætninger.
En reikihealing er holistisk.
Det betyder, at reiki energierne healer både din fysiske krop, dine følelser og dine tanker.
Din krop, dine følelser og dine tanker udgør en tæt sammenhæng, og fungerer du ikke godt på et af disse tre områder, vil du ofte have problemer på de andre områder.
Mange fysiske sygdomme er for eksempel forårsaget af stress eller negative tanker.
At du bliver healet som en helhed, giver dig mulighed for bedre at forstå dig selv og den situation, du befinder dig i.
Du bliver ikke presset ind i et eller andet lægevidenskabeligt sygdomsbillede, men derimod skal du modtage en healing, som på en kærlig og harmonisk måde hjælper dig med at finde din egen indre styrke og harmoni.
|
 |
 |